onsdag den 5. november 2014

At lytte til hvad patienterne siger

Af Morten Eiersted, redaktør VI&HIV

I Glasgow, Skotland, støder man på forskellige kolleger. I presselogen har jeg i dag mødet Robert Fieldhouse fra Baseline, som i mandags holdt et oplæg om patienternes perspektiver på behandling.

Hvordan ser du muligheden for at inddrage patienter mere i behandlingen?
- Mit oplæg på konferencen handlede om at inddrage nogle af de tanker, som hiv-smittede gør, og som har betydning for den måde, som behandlingen tilrettelægges på. Rundt om i sundhedssystemet oplever vi (i hvert fald i England), at der kommer flere patienter til, men at ressourcerne til personale ikke følger. Derfor lyttede jeg særligt til oplæggene om task-shifting (opgave-overdragelse), som handler om at involvere andre grupper af sundhedsprofessionelle.
- I England bruger vi meget sygeplejersker til at hjælpe med sociale problemstilllinger. De hjælper typisk med en masse praktisk i forhold boligstøtte og anden kommunikation med det offentlige. Her har hiv-miljøet igennem de senere år samarbejdet med at inddrage frivillige til at aflaste de stadig flere patienter, der kommer til, og som f.eks. har behov for at navigere rundt i det sociale system. Positively UK  har været involverer i at udvikle et ligemandsprogram (peer to peer), som et supplement til de forskellige afdelingers arbejde.

Er der kommet mere brug for hjælp, som ikke omhandler direkte hiv-behandling?
- Her til morgen hørte vi et oplæg fra ASTRA, som klart fortæller os, at patientsammensætningen har ændret sig gennem tiden. Man kan sige, at vi har den luksus nu, at de knap 100.000 hiv-smittede i dag består af en bredt sammensat gruppe af folk. Dvs. at der er mange perspektiver, og der findes en række organisationer, som det måske kan være svært at mønstre i lande med langt færre hiv-smittede.

Hvordan kan man samle op på hiv-smittedes behov, og hvordan spiller det ind i behandlingen?
- På denne konference, har jeg fremlagt data fra en "marketingsundersøgelse" blandt 80 hiv-smittede og 50 sundhedsprofessionelle. Der er en stor forskel mellem patienternes oplevelser og behov, der har betydning for evnen til at passe behandlingen, og så lægernes opfattelse af det. Det kunne tyde på, at lægerne ikke altid kan forstå, hvordan dag til dag spiller ind.
- Der sker mange tiltag med at informere patienterne, men problemet opstår jo i hverdagen langt væk fra den seneste kontrol og et stykke tid før den næste kontrol. De færreste hiv-smittede kan huske deres sidste tal, når de kommer til kontrol, og de får ikke talt om de problemer, som de har oplevet.

Oplever hiv-smittede blot at blive sendt videre, ud af døren for hurtigt?
- Det er jo en kompleks snak. På den ene side er vi jo glade for vores hiv-specialister, men vi vil jo også gerne behandles af hjertespecialisten, hvis vi får problemer med hjertet. Derfor kan det blive komplekst, når vi som kronikere får en tilstødende sygdom. Her spiller sundhedsvæsenets indretning måske mere ind end specialisterne.
- Jeg syntes godt om oplægget fra den australske læge, som vist var en praktiserende læge. Det virkede, som om hun arbejdede mere holistisk, og det kan måske ligefrem være en ulempe, at i de mere urbane områder (f.eks. London), at der er så høj grad af specialisering.
- Men for at komme lidt tilbage på sporet, så er det vigtigt at understrege, at det ikke er nok med øget information for at udbygge graden af patientinvolvering med færre kontrolbesøg. Der skal arbejdes på forskellige modeller, hvor flere typer af sundhedsprofessionelle inddrages.

Hvad skal der ske med denne undersøgelse?
- Det er vigtigt, at denne undersøgelse bruges til at udforme tanker om indretning af behandlingen. Undersøgelsens resultater bliver nu gennemtygget, om du vil, af et panel af hiv-smittede, som skal formulere tanker om behandlingsstart, behandlingsskift, evnen til at passe behandling m.m. for at fremme dagsordenen med at involvere patienten mere i behandlingen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar