tirsdag den 4. november 2014

Er udviddet adgang til hepatitis C-behandling mulig?

Af Jens Wilhelmsbrog, formand for Medicinsk Udvalg

På konferencen i Glasgow, Skotland illustrerer spørgsmålet om hepatitis C-behandling med al tydelighed behovet for samarbejde på tværs af interesser.

Den nuværende hepatitis C-behandling, som inkluderer pegyleret interferon, er langvarig, fuld af bivirkninger og hvor man ikke kan garantere, at behandlingen faktisk virker. I det lys er den nye men endnu ikke fuldt ud frigivet behandling et helt andet kapitel i hepatitis C-behandlingens historie. Den er virksom, tåles godt og for enkelte kan man nøjes med helt ned til ca. 3 måneders behandling. Problemet er blot prisen: 500.000 kr. pr. behandling er det man ca. siger, at medicinen alene vil koste.
Det har medført, at man i Danmark som andre steder rundt om i verden, er tilbageholdende med at frigive behandlingen. Man har derfor udarbejdet en række kriterier for, hvornår man som patient vil kunne tilbydes behandling. I Danmark har man stilet efter at opstarte 500 personer i behandling med den nye hepatitis C-behandling.
På konferencen i dag kom det frem, at bag salgsprisen er omkostninger til at producere medicinen nærmest usynlige. Hvis man holdt sig til at ville dække omkostningsproduktion, hepatitis C-test og behandlingskontakt kunne man i et lavindkomstland (med lave løn- og driftsomkostninger vel at mærke) gennemføre en behandling for ca. 400 USD. Ja, jeg skrev 400 USD, som er en udgift et sted mellem 2.200-2.500 kr. pr. behandling.
Det skriger til himlen, at de ansvarlige parter i denne sag bør sætte sig ned og forpligte på en strategi, der ruller den nye effektive hepatitis C-behandling ud. Er det muligt?
Ja, blandt NGOerne taler man meget om dette. Skotland er faktisk, ifølge Brian West fra Waverly Care, et godt eksempel på, at man prøver at løfte denne opgave med at få behov og omkostninger til at mødes. Denne virkelighed har i ifølge Brian West fået den offentlige sundhedsmyndighed Health Protection Scotland til at gå aktivt ind i sagen for at udbrede tilbuddet om den nye effektive behandling.
Det skønnes, at der i Skotland er 1% af de ca. 5,3 mio. indbyggere, som har hepatitis C. Heraf er ca. 30.000 tilfælde fundet. Man har fokuseret meget på at udvikle screeningsprogrammer for udvalgte befolkninger, som jeg tror, at andre lande kunne hente inspiration fra. Det nuværende behandlingsbehov for at undgå leversvigt skønnes at være omkring 2.000 i Skotland. Man har nået at sætte et program op for 1.100 patienter, så man er ikke i mål endnu. Men tallet er dog bemærkelsesværdigt højt, fordi man syd for grænsen i det langt større England kun har kunnet sætte et program op for 500 patienter. Health Protection Scotland har med samme sundhedsøkonomiske udgangspunkt som sydpå forhandlet en aftale på plads, der var bedre end den i England. Man kunne også sige, at de skotske myndigheder over for medicinalfirmaerne har forpligtet sig på at udvidde deres behandlingsprogram. Det har medvirket til, at producenten har kunnet fastsætte sit overskud ud fra et større patientgrundlag, og derfor har kunnet levere varen til en billigere pris.
I Danmark synes vi også at være ramt af et snæversyn foruden den manglende brug af vores forhandlingsposition. Danmark har i den seneste RADS-proces fastsat opstart af 500 patienter, men ud fra de nuværende diagnosekriterier, så har man ikke kunnet fylde alle pladser. Det ser jo godt ud på papireret, men rent behandlingsmæssigt har man sat sig op i et hjørne. Forestil dig et øjeblik, at man sagde til alle nykonstaterede hiv-smittede, at man først ville iværksætte behandling, når de havde fået en AIDS-diagnose. Det ville være helt uanstændigt, og det er prisen, der skal pilles ved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar