Øst møder vest

Af Morten Eiersted, redaktør VI&HIV

På konferencen i Glasgow, Skotland, er der en speciel stemning. Hvis jeg lidt floromspunden skulle prøve at beskrive det med en overskrift, handler det "om øst som møder vest", eller "hiv som møder hcv" (hepatitis C).

I løbet af denne uge er der blevet fremlagt en række studier, som har undersøgt adgangen til behandlingen. Man taler typisk om en behandlingskaskade (re: treatment cascade), hvor man ser på antallet af hiv-konstatering til antallet af velbehandlede hiv-smittede. I et land som Danmark mener man, at ca. 90% af alle hiv-smittede er testede (efterladende et mørketal på 10%), af de kendte tilfælde er ca. 90% er behandling, hvoraf igen 90% er velbehandlede. Man kunne slutte, at ca. 8 ud af 10 hiv-smittede således er velbehandlet. I Østeurope er situationen med omvendt tegn! Forebyggelses i Rusland er næsten ikke-eksisterende, og man anslår at blot 2 ud af 10 er i hiv-behandling. Når man så ser nærmere på den hiv-behandling, der tilbydes, så kan man se store forskelle.
3 ud af 4 hiv-smittede påbegyndes først behandling, når immunfunktionen er nået ned på 350, hvis de ikke udviser nogen form for symptomer. I vest gælder dette for 1 ud af 4, og vil i nogle lande handle om, at personen er testet sent i infektionsforløbet.
Brugen af restistens testning for at se, hvilken behandling der kan bruges sker i ca. 9 ud af 10 tilfælde i vest, men kun i 2 ud af 10 i øst. Efter behandlingssvigt testes i vest ca. i 9 ud af 10 tilfælde, i øst i 6 ud af 10 tilfælde. På en lang række parametre som livstil og anden sygdom er detr markant forskel på aktivitetsniveauet mellem øst og vest. Kamilla Grønborg Laut fra CHIP fremlagde dette billede i går, se resumeet her, på baggrund af et spørgeskema, som CHIP havde sendt til 97 klinikker rundt om i Europa. Omkring 80 svarede tilbage, hvoraf 12 ligger i Østeuropa! Det tegner et billede af store forskelle i kvaliteten i behandlingen. Østeuropa er en af de regioner i verden med den største nye tilgang af hiv-smittede, som hovedsaglig bliver drevet af stofbrug.
I den sammenhæng virker fokus på hepatitis C som en mere vestlig diskussion; man kunne måske sige, at hepatitis C-behandlingen må skulle bygges på et ordentligt fundament af hiv-behandling for at være virksom. Hvis hiv-behandlingen mangler, så er det svært at forestille sig nogen effektiv behandling for hepatitis C
Problemerne bliver kun være, når man ser på andre sygdomme som f.eks. Tuberkulose (TB). Her udmærker øst sig igen med en langt mere fragmenteret indretning af behandlingen, når behandling for TB ikke kan foregå på en hiv-klinik. Det gør hiv-behandlingen til en behandling for de få, dem uden behov for stofbrugsbehandling, dem uden anden tilstødende sygdom og livsstilsproblematikker, og kan forklare, hvorfor at man i udgangspunktet skal være meget modstandsdygtig for at kunne modtage og tåle behandling i det østlige af Europa.