Af Lars thaysen, næstformand
I de her dage har jeg fornøjelsen af at deltage i UNAIDS'
bestyrelsesmøde, hvor strategier for at hjælpe hiv-positive i verden, og
arbejdet med at stoppe hiv som en epidemi, bliver besluttet.
Her på andendagen handler det om hvordan arbejdet over de
næste fem år skal sættes op i tempo, og nye mål skal sættes.
Som jeg sidder her og lytter til indlæg efter indlæg, får
jeg bekræftet, at indsatsen er ved at ændre sig fra den traditionelle
forebyggelse (kondomer og andre måder at undgå hiv på), til en kombineret
indsats, hvor der både er fokus på traditionel forebyggelse (inkl. nye
forebyggelsesmetoder som microbicider og PrEP) OG behandling af os, der lever
med hiv.
Der er en gennemgående overbevisning om, at vi på den måde
hurtigere kan nå målene om at reducere antallet at nye hiv-positive i verden.
Med den bonus, at det sikrer overlevelse for langt flere hiv-positive.
I praksis sker det allerede i Danmark. Mange kommer tidligt
i behandling, og jeg vil mene, at det har været med til at sikre at antallet af
nykonstaterede hiv-positive ikke stiger. På grund af stigningen i andre
seksuelt overførte sygdomme ved vi, at der foregår meget ubeskyttet sex, men
alligevel ligger antallet af nykonstaterede stabilt.
UNAIDS sætter nu fokus på det de kalder 90 90 90.
Mørketallet skal reduceres, da det er udiagnosticerede hiv-positive, der driver
epidemien. Derfor er målet at 90% af alle hiv-positive skal kende deres
hiv-status inden 2020 (i Danmark har vi principielt allerede nået det mål). At
hiv-positive kender deres status er forudsætningen for, at 90% af de kendte
hiv-positive kan komme i behandling, og at 90% af dem, der er i behandling, kan
opnå et umåleligt virustal.
Hiv-Danmark satte i sommeren 2012 fokus på velbehandlethed
og reduceret smitsomhed. Den brede opbakning i verden til 90 90 90 vi ser nu,
viser at det var rigtigt at sætte fokus på emnet!
Ja, der er stadig spørgsmålet om andre seksuelt overførte
sygdomme. Og ja, vi venter stadig på de sidste resultater af Partner-studiet.
Men det ændrer ikke på, at velbehandlethed er er vigtigt led i at forhindre at
hiv overføres. Desuden kan vi bruge det i vores arbejde med at ændre fordomme
og misforståelser om hiv - til gav for de hiv-positive i Danmark.
Viden om velbehandlethed betyder dog også, at adgang til
medicin for ALLE hiv-positive i hele verden er den store udfordring
verdenssamfundet står overfor. I Danmark er vi hiv-positive så priviligerede at
vi ganske gratis og forholdsvist nemt har adgang til medicinen. Jeg mener
derfor, at vi, parallelt med vores arbejde for de hiv-positive i Danmark, har
en forpligtelse til at være solidariske med de hiv-positive i verden, som ikke
er lige så priviligerede som os. Vi bør derfor støtte kampen for at ALLE får
adgang til den livsgivende medicin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar