Lige siden 1990 har det været diskuteret, hvornår i hiv-infektionens forløb det er mest hensigtsmæssigt at tilbyde hiv-smittede behandling.
I løbet af årene har det været immunsystemets tilstand, der har været bestemmende for, hvornår tidspunktet skulle være. Det har ofte været bestemt af antallet af de særlige immunceller, der hedder CD4-celler. Jo lavere CD4-tal jo dårligere immunforsvar. CD4-tallet har været sat noget forskelligt i tidens løb: 250, 350, 500 - og det har ikke altid været det samme tal i de forskellige lande.
I et forsøg på en gang for alle at stoppe denne diskussion om behandlingsstart besluttede læge og forsker Jens Lundgren fra Rigshospitalet sammen med tre andre internationale forskere for fire år siden at påbegynde et forskningsprojekt - START-Studiet - med henblik på at få videnskabeligt bevis for, hvornår det helt rigtige tidspunkt er.
Trods studiet var planlagt til at løbe i fem år, besluttede man af etiske årsager at stoppe studiet allerede i år - et år tidligere end planlagt. Baggrunden for beslutningen var, at de første forskningsresultater viste, at den gruppe af hiv-smittede, som fik behandling straks uden at tage hensyn til CD4-tallet klarede sig henbredsmæssigt dobbelt så godt sammenlignet med den gruppe, som først fik behandling, når immunforsvaret var tilstrækkeligt svækket af angreb fra hiv-virus. Sådanne resultater skal naturligvis komme alle deltagerne i forsøget til gode.
Det er første gang forskningen har leveret konkret videnskabelig bevis på, at hiv-behandling skal tilbydes umiddelbart efter hiv-diagnosen er stillet uanset CD4-tallet. Der er desuden yderligere fordele ved at starte behandling tidligt. Dels viser START studiet at der kommer færre komplikationer i sygdomsforløbet selvom man har et højt CD4-tal ved behandlingsstart, dels opnår man at begrænse smittespredning, fordi man som velbehandlet ikke smitter. Behandling giver færre dødsfald og færre udbrud af tilstødende sygdomme. Samtidig opnår man at fastholde de personer, der bliver testet positive, i behandingssystemet og kan sikre god støtte og omsorg helt fra begyndelsen af forløbet. I dag er der en del man "taber" i opfølgningen, når der går for lang tid fra diagnosen bliver stillet til behandlingen påbegyndes. Andre forskningsresultater har desuden vist, at virusdepoternes størrelse bliver mindre ved tidlig behandling, hvilket er en fordel, hvis der på et tidspunkt udvikles en kur, der kan udrydde al virus i kroppen.
START-Studiet har med god grund høstet stor anerkendelse og ros her på konferencen. Naturligvis er vi som danskere stolte over, at det netop er en dansk forsker, der har stået i spidsen for et så stort og internationalt studie, og som kunne fremlægge så epokegørende resultater.
Hidtil har WHO anbefalet, at tilbyde behandling ved et CD4-tal på 500, men i lyset af resultaterne fra START-Studiet har WHOs repræsentant på konferencen givet tilsagn om, at WHO nu vil udarbejde nye retningslinjer vedr. behandlingsstart, så de kommer til at stemme overens med START-resultaterne.
Det har naturligvis økonomiske konsekvenser, at behandling skal tilbydes tidligere i forløbet af hiv-infektionen. Det rejser spørgsmålet, om Den Globale Fond skal på banen med håndsrækning til de lande, som ikke har mulighed for at finansiere behandlingen selv.
Imidlertid er der lande, som allerede har indført samme fremgangsmåde, som resultaterne af START-Studiet viser. Det gælder f.eks. Brasilien, Thailand og Vietnam.
Nogle deltagere her på konferencen betegner resultaterne af START-studiet som ligeså væsentlige som de resultater, der blev præsenteret om kombinationsbehandlingens virkning på konferencen i 1996 - også her i Vancouver.
Både den nationale og internationale presse er naturligvis særdeles optaget af START-studiet og har bragt talrige interviews og artikler om studiet.
START-studiets resultater blev i sidste uge refereret i det ansete engelske tidskrift ’The New England Journal of Medicine’: Initiation of Antiretroviral Therapy in Early Asymtomatic HIV Infection'.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar