Cure

Af Jens Wilhelmsborg, formand for medicinsk udvalg
Forud for IAS-konferencen i Vancouver afholdtes et Cure-symposium, hvor der blev givet en status på de forskellige metoder i forsøget på at finde en kur mod hiv-infektionen.
Hiv-Danmark var desværre ikke indbudt til at deltage; men hovedkonklusionen som den blev fremstillet på konferencen af Dr Daniel Kuritzkes fra Harvard Medical School er, at der arbejdes ud fra flere forskellige strategier for at fjerne virus, dvs. reservoirer af virus, som ikke kan nås med den normale kombinationsbehandling, og derfor bevirker at virus kommer tilbage, hvis man stopper behandlingen.
Hovedtilgangen er dog stadig strategien "Shock and Kill", hvor man ved at injicere et givet stof har forsøgt at "lokke" hiv frem fra disse reservoirer, og med et andet stof forsøger at bekæmpe disse vira. På denne måde håber man helt at kunne fjerne virus i kroppen.
Der er blevet anvendt forskellige stoffer hertil, men uden det ønskede resultat. Dog giver de anledning til, at det stadig er denne fremgangsmåde, der hovedsageligt forskes videre med.

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget signifikant forskningsgennembrud eller noget resultat, der kan give den præcise retning for forskningen. Forskningen følger mange lovende retninger; men der mangler stadig det stærke signal, der præcist viser hvilke af en række forskellige strategier, man skal forfølge.
Efter al sandsynlighed vil det kræve en kombination af metoder. Derfor blev det også gjort klart, at det på trods af de fejlslagne metoder, ikke er tiden at fælde endelig dom over nogen af de metoder eller strategier, der i øjeblikket forskes med.

START-Studiet - behandling straks!

Af Bent Hansen, Helle Andersen, Jens Wilhelmsborg
Lige siden 1990 har det været diskuteret, hvornår i hiv-infektionens forløb det er mest hensigtsmæssigt at tilbyde hiv-smittede behandling.
I løbet af årene har det været immunsystemets tilstand, der har været bestemmende for, hvornår tidspunktet skulle være. Det har ofte været bestemt af antallet af de særlige immunceller, der hedder CD4-celler. Jo lavere CD4-tal jo dårligere immunforsvar. CD4-tallet har været sat noget forskelligt i tidens løb: 250, 350, 500 - og det har ikke altid været det samme tal i de forskellige lande.
I et forsøg på en gang for alle at stoppe denne diskussion om behandlingsstart besluttede læge og forsker Jens Lundgren fra Rigshospitalet sammen med tre andre internationale forskere for fire år siden at påbegynde et forskningsprojekt - START-Studiet - med henblik på at få videnskabeligt bevis for, hvornår det helt rigtige tidspunkt er.
Trods studiet var planlagt til at løbe i fem år, besluttede man af etiske årsager at stoppe studiet allerede i år - et år tidligere end planlagt. Baggrunden for beslutningen var, at de første forskningsresultater viste, at den gruppe af hiv-smittede, som fik behandling straks uden at tage hensyn til CD4-tallet klarede sig henbredsmæssigt dobbelt så godt sammenlignet med den gruppe, som først fik behandling, når immunforsvaret var tilstrækkeligt svækket af angreb fra hiv-virus. Sådanne resultater skal naturligvis komme alle deltagerne i forsøget til gode.
Det er første gang forskningen har leveret konkret videnskabelig bevis på, at hiv-behandling skal tilbydes umiddelbart efter hiv-diagnosen er stillet uanset CD4-tallet. Der er desuden yderligere fordele ved at starte behandling tidligt. Dels viser START studiet at der kommer færre komplikationer i sygdomsforløbet selvom man har et højt CD4-tal ved behandlingsstart, dels opnår man at begrænse smittespredning, fordi man som velbehandlet ikke smitter. Behandling giver færre dødsfald og færre udbrud af tilstødende sygdomme. Samtidig opnår man at fastholde de personer, der bliver testet positive, i behandingssystemet og kan sikre god støtte og omsorg helt fra begyndelsen af forløbet. I dag er der en del man "taber" i opfølgningen, når der går for lang tid fra diagnosen bliver stillet til behandlingen påbegyndes. Andre forskningsresultater har desuden vist, at virusdepoternes størrelse bliver mindre ved tidlig behandling, hvilket er en fordel, hvis der på et tidspunkt udvikles en kur, der kan udrydde al virus i kroppen.
START-Studiet har med god grund høstet stor anerkendelse og ros her på konferencen. Naturligvis er vi som danskere stolte over, at det netop er en dansk forsker, der har stået i spidsen for et så stort og internationalt studie, og som kunne fremlægge så epokegørende resultater.
Hidtil har WHO anbefalet, at tilbyde behandling ved et CD4-tal på 500, men i lyset af resultaterne fra START-Studiet har WHOs repræsentant på konferencen givet tilsagn om, at WHO nu vil udarbejde nye retningslinjer vedr. behandlingsstart, så de kommer til at stemme overens med START-resultaterne.
Det har naturligvis økonomiske konsekvenser, at behandling skal tilbydes tidligere i forløbet af hiv-infektionen. Det rejser spørgsmålet, om Den Globale Fond skal på banen med håndsrækning til de lande, som ikke har mulighed for at finansiere behandlingen selv.
Imidlertid er der lande, som allerede har indført samme fremgangsmåde, som resultaterne af START-Studiet viser. Det gælder f.eks. Brasilien, Thailand og Vietnam.
Nogle deltagere her på konferencen betegner resultaterne af START-studiet som ligeså væsentlige som de resultater, der blev præsenteret om kombinationsbehandlingens virkning på konferencen i 1996 - også her i Vancouver.
Både den nationale og internationale presse er naturligvis særdeles optaget af START-studiet og har bragt talrige interviews og artikler om studiet.
START-studiets resultater blev i sidste uge refereret i det ansete engelske tidskrift ’The New England Journal of Medicine’: Initiation of Antiretroviral Therapy in Early Asymtomatic HIV Infection'.

Pre-Exposure Prophylaxis = Medicinsk kondom

Af Bent Hansen, sekretariatschef
I juni 2012 godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse 2-stofpillen i hiv-behandlingen 'Truvada' som endnu et middel i forebyggelsen af hiv. 
Pillen er tiltænkt ikke-hiv-smittede med høj risiko for at blive smittet. Denne form for forebyggelse kaldes 'pre exposure prophylaxis (PrEP)' = altså forebyggelse FØR man bliver udsat for smitte.
I modsætning til hvad vi har kendt i mange år 'post exposure prophylasis (PEP)' = hurtig hiv-behandling EFTER at have været udsat for smitte. Måske hjælper det at vide, at 'pre' på latin betyder 'før'og 'post' betyder 'efter'.
Adskillige studier fra år 2005 og frem til i dag viser, at Truvada nedsætter risikoen for at blive smittet med op til 90 %. Truvada tilhører den gruppe af hiv-medicin, der hedder 'nukleosid-analoger' og anvendes i Danmark i kombination med andre stoffer i mange hiv-smittedes daglige behandling. På konferencen her i Vancouver er der blevet fremlagt yderligere resultater af en række studier, som underbygger PrEPs fortræffelige virkning i forebyggelsen.
I flere af studierne har man afprøvet forskellige modeller for, hvor tit man skal tage pillen for at koncentrationen i kroppen er høj nok til at yde beskyttelse mod hiv. Det viser sig, at 2 piller pr. uge er for lidt, mens 4 piller pr. uge er tilstrækkeligt. Desuden er det også en mulighed at tage 2
piller før sex og 1 igen 24 timer og 1 igen 48 timer efter sex.
På tidligere konferencer har der været uenighed om det hensigtsmæssige i at begynde at behandle raske personer med hiv-medicin, når allerede smittede mange steder i verden end ikke har adgang til behandling. Disse indvendinger er efterhånden blevet meget neddæmpet. Især fordi selve princippet med forebyggende at give raske personer medicin har været brugt i mange år f.eks for at undgå at få malaria og TB og så naturligvis P-pillen mod uønsket graviditet.
Både verdensorganisationen WHO og UNAIDS har fastslået, at alle, der er i risiko for at blive smittet med hiv, bør bruge PrEP. WHO anslår, at 'brug af denne form for forebyggelse vil nedsætte smittespredningen blandt MSM med 20-25% og i en periode på 10 år afværge 1 mio. nye hiv-infektioner i MSM-gruppen'.
Diskussionerne om for eller imod PrEP kan sammenlignes med de til tider meget ophidsede skænderier - ofte af moralsk karakter - vi oplevede med introduktion af P-pillen for mange år siden. De kvinder, som dengang ønskede at anvende P-pillen, blev beskyldt for at være ansvarsløse, umoralske, promiskuøse - og det, der er værre. Der er i dag næppe nogen, der vil beskrive kvinder, der bruger p-piller, på samme måde som dengang - tværtimod!
I modsætning til, hvad man måske skulle forvente, viser studier også, at personer, som bruger PrEP, ikke ændre sexadfærd, men f.eks. fortsætter med også at bruge kondom, hvis det har været deres praksis hidtil. Desuden opstår der ikke resistens i forhold til anden hiv-medicin.
Der er som altid en økonomisk vinkel på hele spørgsmålet om brug af PrEP. Hvem skal betale for det? I de studier, der hidtil har været gennemført, har personerne fået medicinen gratis, men vil de også være motiverede for efterfølgende selv at betale for medicinen? Det mangler vi stadig svar på.
I lande som Thailand, Malaysia og naturligvis USA indgår PrEP i de nationale strategiplaner som en oplagt forebyggelsesmetode mod hiv, blot brugerne selv betaler.
I Danmark er der endnu ikke adgang til få PrEP - i hvert fald ikke på lovlig vis. Inden det sorte marked med handel med PrEP udvikler sig, er det nødvendigt, at politikerne både i Danmark og i resten af EU finder deres egne ben i forhold til PrEP, som er en indlysende mulighed i kampen mod hiv.

IAS konference i Vancouver

Af Helle Andersen, formand

Så nærmer IAS (International Aids Society) konferencen sig sin afslutning og jeg vil gøre lidt status over nogle af mine indtryk.

Det er kun den anden internationale konference, som jeg har deltaget i. Den første var også arrangeret af IAS, det var i Wien i 2010. Hvert andet år er det en større konference, hvor der er deltagelse fra hiv-miljøet i alle verdens lande med den såkaldte Global Village og fokus på hiv-smittedes egne oplevede udfordringer og aktivisme, mens f.eks. Vancouver konferencen er en decideret videnskabelig, medicinsk konference med fokus på de kliniske aspekter.
Jeg vil helt sikkert anbefale andre hiv-aktivister at gå efter deltagelse på en af de større konferencer, for der er meget større mulighed for at danne netværk og mere relevant indhold for hiv-smittede. Her i Vancouver er rigtigt mange oplæg meget tekniske og beregnet på læger og specialister. Men jeg har også deltaget I flere spændende sessions, hvor jeg har fået ny viden.

De overordnede målsætninger kan sammenfattes i følgende hovedtemaer:

Test and Treat, hvor det helt nye er, at der nu med START-studiet er ført bevis for, at det i høj grad kan betale sig at starte behandling straks efter en positiv hiv-test. Derfor vil der 1 december 2015 blive lanceret nye retningslinjer, som anbefaler dette i hele verden.

90/90/90 hvor 2030 målsætningen er, at 90% af alle hiv-smittede skal testes. I dag er formodes det, at kun ca. halvdelen af de hiv-smittede på verdensplan er blevet testet, og det er jo forudsætningen for at få hjælp og komme i behandling. Så skal det sikres, at 90% faktisk kommer i behandling og det kræver, udover en masse penge, medicin og sikkerhed for stabile leverancer jo også at verdenssamfundet investerer i at udvikle sundhedssystemerne i lav- og mellemindkomstlandene.
Så skal 90% også opnå at være velbehandlede og der er kæmpestore udfordringer med at fastholde patienter og sikre, at de overholder behandlingen. Men det er det mål der arbejdes henimod. I Danmark har vi heller ikke endnu nået dette mål. Det blev fremlagt på konferencen, at Danmark kun har 59% hiv-smittede, som er velbehandlede. Schweiz ligger højest med 68% og f.eks. USA er helt nede på 30%.

Der er også stor enighed i det internationale aidsmiljø om, at PrEP (forebyggende hiv-medicin for hiv-negative) skal indføres i langt højere grad og i mange flere lande fremover som forebyggelse for grupper, der er særligt udsatte for at blive smittet med hiv. Her er det store spørgsmål stadig, hvem og hvordan man skal betale for denne indsats.

Konferencen har også særligt fokus på børn og unge. Hiv er i dag den næsthøjeste dødsårsag blandt unge på verdensplan efter trafikulykker. Der lever I dag ca. 3,2 mio. unge under 15 år med hiv. Her er der særligt fokus på de mange sårbare unge, der lever under dårlige socio-økonomiske forhold og dermed er særligt udsatte.

I det hele taget gør det et kæmpestort indtryk på disse konferencer, hvor store forskelle der er på at leve med hiv i forskellige dele af verden. Mens vi i Vesten, som har de bedste forhold, sandsynligvis kan opnå en forventet levetid, der overstiger baggrundsbefolkningen. Nogle nævner helt op til 10 år, fordi vi følges så tæt og symptomer på sygdomme derfor opdages meget tidligere ved vores halvårlige kontroller. Så er det en helt anden virkelighed, der møder hiv-smittede i resten af verden, som helt klart må forvente flere sygdomme og en forøget dødelighed som hiv-smittede. På denne måde afspejler og understreger hiv-epidemien de globale forskelle i livskvalitet og levealder.

Det virker som en uoverskuelig opgave, men når man ser tilbage henover årene, der er gået, er vi måske alligevel nået dertil, hvor vi for første gang har mulighederne for at knække kurven for hiv-epidemiens udvikling. Som f.eks. Elton John udtrykker det i et indslag her på konferencen: “There is a window of opportunity through which we can clearly see the end of aids within my lifetime.”

Det er et skrøbeligt håb, men med fælles stærke målsætninger og den nødvendige politiske vilje til handling er det muligt. En ting er sikkert. Verden er fuld af mennesker, forskere og hiv-aktivister, der sammen kæmper i samme retning. På denne konference har jeg fået mulighed for at møde nogle af dem og blive inspireret til at fortsætte kampen for større lighed i sundhed og en kommende aids-fri generation. 

International Aids Society (IAS) – hvad og hvem?

Af Bent Hansen sekretariatschef

IAS er nu for 8. gang arrangør af den internationale hiv/aids-konference 'Pathogenesis, Treatment and Prevention'. Konferencen afholdes hvert andet år og denne gang i Vancouver, for 2 år siden i Kuala Lumpur og i 2017 i Paris.
Det er helt bevidst, at konferencen flytter rundt til forskellige verdensdele, så det er muligt at sætte særligt fokus på hiv/aids-situationen i den pågældende region, få de ansvarlige politikere i tale og forhåbentlig få nogle tilsagn om at styrke indsatsen.
IAS blev oprettet i 1988 og er en verdensomspændende medlemsorganisation med i øjeblikket 16.000 medlemmer fra 185 lande. Organisationen er traditionelt opbygget med medlemsvalgt bestyrelse, formand, næstformand og kasserer.
I strukturen er det sikret, at medlemmer fra alle verdensdele er repræsenteret i bestyrelsen. Fra vores egen verdensdel, Europa, er Jens Lundgren fra Rigshospitalet og CHIP valgt til bestyrelsen. Derudover har bestyrelsen nedsat en række udvalg eller emnebestemte arbejdsgrupper, som er ansvarlige for koordinationen af arbejdet med eksempelvis 'Kuren mod hiv', behandling som forebyggelse (Treatment as Prevention - TasP) og særlig berørte befolkningsgrup-
per (Key Affected Populations - KAPs) læs: mænd der har sex med mænd, stofbrugere, sexarbejdere og transpersoner.
IAS lægger stor vægt på, at al organisationens arbejde bliver udført i tæt samarbejde med hiv-smittedes interesseorganisationer, og der er derfor f.eks. altid repræsentation fra hiv-smittedes miljøer ved planlægningen af en konference som den her i Vancouver.
IAS finansierer sine aktiviteter gennem bl.a. medlemskontingenter, bidrag fra statslige og internationale institutioner samt fra en række medicinalvirksomheder.
Med henblik på at fremme nytænkning på forskningsområdet støtter IAS især lovende unge forskere gennem uddeling af årlige priser og legater. Desuden er det muligt at søge om gratis deltagelse i konferencer, hvis deltagerne kommer fra ressourcesvage lande.
I løbet af konferencen afholder IAS traditionen tro et medlemsmøde, hvor bl.a. regnskab bliver fremlagt. Som mangeårigt medlem af IAS deltog jeg også denne gang i medlemsmødet nu sammen med Hiv-Danmarks formand Helle Andersen.
De særligt interesserede kan hente IAS' regnskab for 2014 her.

Fokus på hepatitis

Af Bent Hansen, sekretariatschef

I 1988 besluttede WHO, at 1. december hvert år skulle være den dag, hvor hele verden satte fokus på aids-situationen.
Lige siden har vi markeret 'World Aids Day' med forskellige arrangementer. Initiativet blev naturligvis også taget for at skabe debat om aids generelt, og om de ofte manglende politiske initiativer for at styrke bekæmpelsen af hiv og aids.

På tilsvarende måde har WHO besluttet at have en 'World Hepatitis Day', som er d. 28. juli. Beslutningen er taget for gøre op med den usynlighed og mangel på interesse, som i al for mange år har præget hepatitis, selvom millioner af mennesker verden over er smittet med hepatitis A, B, C, D eller E, og at 1,4 millioner hvert år dør af en leversygdom.

De fleste hepatitis-smittede ved ikke, de er smittet. Derfor opfordrer WHO til at intensivere testning, iværksætte bedre forebyggelse gennem adgang til rene kanyler for stofbrugere og øge vaccination mod hepatitis A og B.

De nye og langt bedre behandlinger af hepatitis C skaber mulighed for på sigt helt at udrydde hepatitis C.

WHO opfordrer til, at vi fremover bruger de mange erfaringer, vi gennem årene har høstet på hiv-området, på hepatitis, både hvad angår adgang til billig medicin, samarbejde med hepatitis-smittedes miljøer og organisationer samt i forhold til test, behandling og forebyggelse.

Definitioner

Af Bent Hansen, sekretariatschef

Også på denne konference fyger det gennem luften med mange forskellige udtryk og betegnelser, som ikke altid bliver brugt ud fra en fælles forståelse af, hvad de dækker. Her kommer nogle af de vigtigste:

Hiv-kur
En hiv-kur betyder, at hiv er fjernet fra kroppen. Den pågældende er helbredt for hiv-infektionen og er ikke længere hiv-smittet. Helbredelse forudsætter nødvendigvis ikke, at al hiv-materiale (DNA og RNA) er fjernet fra organismen, men dette materiale er dødt og helt uskadeligt.

Funktionel kur
Funktionel hiv-kur betyder, at det er lykkedes at styrke den hiv-smittedes immunforsvar så meget, at behandling med hiv-medicin ikke længere er påkrævet, men at immunforsvaret selv kan klare at holde hiv-infektionen i skak.

Hiv-reservoir
Hiv-reservoir er hiv-depot(er), der etableres løbende, og de første meget hurtigt efter smitten har fundet sted. Hiv ligger i en slags 'dvale' i disse depoter, men kan vækkes til live igen og påbegynde produktionen af hiv, selv i en situation, hvor vi troede, at hiv var fjernet. Det var præcis situationen i forbindelse med de to 'Boston-patienter' og ikke mindst med 'The Mississippi Child', som jeg har skrevet om ved en tidligere lejlighed.

Tidlig behandling er gavnlig

Newsfeed i Danmark.

På IAS i Vancouver fremlægges resultaterne på START-studiet. Undersøgelsen viser, at tidligt iværksat behandling mindsker risiko senere sygdom. Se omtale i DR2 Morgen og i P1.

IAS konferencen juli 2015

Af Helle Andersen, formand

Det var netop her i Vancouver for næsten 20 år siden ved en hiv/aids conference med mottoet: One world – One hope, at man kunne lancere den første effektive kombinationsmedicin mod hiv/aids.

Året var 1996 og det sætter virkelig gang i mange tanker og minder. Jeg var selv på besøg i British Columbia i 1996, men jeg var ikke med på konferencen. Det havde jeg hverken tid, lyst eller overskud til.
Nej, jeg var på det som jeg troede skulle være min sidste store rejse, inden jeg skulle dø af aids.

I sommeren 1995 blev jeg for alvor syg af det hiv-virus, som jeg havde levet med siden 1987. Mit helbred havde skrantet et godt stykke tid med forskellige infektioner, svamp osv. Jeg vejede kun 45 kg, da jeg blev indlagt på Rigshospitalet med pneumocystisk lungebetændelse og alle inklusiv mig selv var klar til at sige farvel. Jeg lå nærmest livløs hen med diverse slanger og apparater tilkoblet, men alligevel kom der mange på besøg. På et tidspunkt begyndte jeg af en eller anden grund at tælle mine besøg. Da jeg nåede op omkring de 60, besluttede jeg mig for at jeg simpelthen ikke kunne dø fra al den kærlighed. Jeg kæmpede mig igennem krisen og kom hjem til jul, afkræftet og uden appetit. Jeg fik tilbudt en ny medicin som hed DDI, som jeg skulle tage sammen med Retrovir. På det tidspunkt var mit CD4-tal på 16 og min virusmængde på 375.000 enheder per milliliter blod. Jeg prøvede at tage medicinen men blev simpelthen så syg af den, besvimede og kastede op og måtte opgive. I februar prøvede jeg igen og det lykkedes at holde medicinen i mig. Der var en vis effekt, og jeg fik lov til at rejse med min kæreste til Canada, hvor jeg har familie for at opleve dette fantastiske land og besøge min morbror og mine fætre for første og sidste gang.

Det var en fantastisk rejse, hvor vi besøgte først Vancouver og så Kamloops, hvor vi købte en brugt bil, en Ford Mustang, som vi kaldte Mulla efter min mor Ulla, som havde doneret til formålet. Min fætter udstyrede os med telt og madras og så rejste vi ned gennem Rocky Mountains på små campsites, hvor vi lavede bål og spiste masser af friskfanget laks. Landskabet var så smukt, at jeg ofte brød ud i tårer, når vi kom rundt om et hjørne til endnu en fantastisk udsigt og utrolig naturoplevelse. På denne tur fandt jeg troen på, at vi mennesker aldrig kan ødelægge denne jord, man er simpelthen en lille myre i den store uendelige natur. En stor glæde og trøst at denne natur fortsat vil være her, når jeg en dag selv er væk. Vi rejste til min onkels farm nær Alaska, mødte indianere og bjørne og sejlede på søerne. Besøgte Prince George og tog på camping med min anden fætter, hans kone og tre børn i Okanagan Valley og besøgte Victoria Island, hvor vi vandrede i regnskoven under 100 meter høje træer. En helt uforglemmelig sidste rejse.

Da jeg kom tilbage til Danmark fik jeg besked om, at medicinen desværre ikke længere virkede og virusmængden igen var på vej op, men der var kommet noget ny medicin, en trekombinationsbehandling, som jeg kunne prøve.

15 år er gået, og nu er jeg her igen. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? At være her til konferencen, hvor vi taler om 90/90/90 målene  (90% af alle hiv+ skal testes, 90% af dem skal i behandling og 90% af dem skal være velbehandlede). Medicinen virker, og vi har nu nået FNs mål om, at 15 mio. skal i behandling. Selvom vi stadig mangler over 20 mio., som venter på at få den livgivende medicin, må man sige, at det er godt gået. Ingen troede i 1996 på, at vi i dag kunne være nået så langt. Jeg fik livet tilbage i 1996, og jeg er her tilbage I British Columbia 15 år efter. Min onkel er 89, han passer stadig sin farm og har fået 25 kalve af sine køer dette forår. Efter konferencen skal jeg derop med mine fætre og besøge ham og den vildeste natur igen. Det havde jeg aldrig troet muligt. Jeg får endda chancen for at møde min tredje og ældste fætter, som jeg ikke nåede at møde I 1996, når familien mødes på farmen om en uges tid.

Historien viser, hvad vi mennesker kan, vi kan overkomme selv de største udfordringer, som, vi tror, er umulige at overkomme. Nu er mit store håb, at vi vil fortsætte denne kamp, der ser så umulig ud. Nemlig at få de sidste 20 mio. i behandling verden over, så vi kan udrydde denne sygdom, der har taget livet af så mange af vores venner og store aktivister og idoler.

Tro på det, for historien viser at sammen kan vi det umulige.

Åbningsceremoni

Bent Hansen, sekretariatschef
Åbning af IAS-konferencer er virkelig en 'ceremoni'. Men udover de sædvanlige skåltaler var der denne gang også et serøst indhold. 
Præsidenten for IAS (International Aids Society) Chris Beyer mindede os om, at den store internationale hiv/aids-konference i 1996 netop blev afholdt her i Vancouver. På denne konference blev de afgørende resultater af studier, der viste kombinationsbehandlingens virkning, fremlagt.
Indførelse af kombinationsbehandlingen blev et epokegørende vendepunkt i hiv/aids-historien, selv om begyndelsen for mange hiv-smittede var barsk i form af mange piller og voldsomme bivirknin-
ger. Som M.Sidibé fra UNAIDS sagde: 'Dengang var det nødvendigt at tage en håndfuld piller hver dag, i dag kan mange hiv-smittede nøjes med én pille daglig, og om et par år skal hiv-smittede sandsynligvis blot have en indsprøjtning hvert halve år' - lad os håbe han får ret i sin profeti!
For nogle år siden satte WHO sig et ambitiøst mål: Senest i 2015 skulle 15 mio hiv-smittede være i behandling. Ved åbningen af konferencen kunne Sidibé meddele, at målet allerede var nået - det er første gang, WHOs mål er nået inden deadline!
Det næste mål er 90/90/90-projektet, som går ud på, at 90% af alle hiv-smittede skal være testet og diagnostiseret, heraf skal 90% være i behandling, og heraf 90% velbehandlede. Igen et ambitiøst mål, men naturligvis kan det nås, blot viljen er til stede - især den politiske vilje.
Atter og atter blev det understreget, at princippet om, at 'behandling er forebyggelse' ikke længere er til diskussion. Det er en kendsgerning. Kom så i gang!
En hiv-smittet mor og hendes voksne søn fortalte om deres helt private 30/30-projekt. Sidste år var det 30 år siden, moren blev smittet med hiv. Ingen i familien Lewis fra USA havde forventet, at deres mor stadig ville være i live i dag. Som en hyldest til livet, besluttede familien sidste år, at søsætte
30/30-projektet, som går ud på, at de vil oprette 30 hiv-klinikker i verdens fattigste og mest ressourcesvage områder. De fundraiser intenst og har allerede nu kunnet etablere 5 klinikker i bla. Malavi, Kenya og Uganda, og flere vil snart følge efter i Indien. Fantastisk projekt!
Lokale politikere bød os velkommen til Vancouver og British Columbia og ønskede os en god konerence, men noget overraskende kom der også en hilsen fra den katolske kirkes overhoved Paven, der gennem Vatikanets udenrigsminister udtrykte varme ønsker om en god og udbytterig konference samt takkede alle for den store indsats, vi yder i det daglige arbejde. Som den lokale medarrangør af konferencen Julio Montaner tørt bemærkede: 'Når selv han har fattet det, bør alle kunne forstå det'.

Følg konferencen på YouTube

Af Anders Dahl, projektmedarbejder

Den 8. internationale hiv-konference er nu i fuld gang.

På YouTube kan man følge forskellige pressekonferencer af en times varighed. Emnerne (med tidspunkter i dansk tid) er:

Mandag den 20. juli 2015 (idag):
Kl. 18:15-19:15: Earlier Initiation of HIV Treatment, Treatment as Prevention & Non-Daily PrEP Use
Kl. 03.15-04.15: PrEP Implementation (natten mellem mandag og tirsdag)

Tirsdag den 21. juli 2015:
Kl. 18.15-19.15: Towards an HIV Cure

Onsdag den 22. juli 2015:
Kl. 18.15-19.15: HIV-Hepatitis Co-Infection

Konferencen – et overblik

Af Bent Hansen, sekretariaschef

Hiv/Aids-konferencen i Vancouver bliver arrangeret af IAS (International Aids Society) i samarbejde med lokale repræsentanter fra University of British Columbia, Division of Aids.

De enkelte konferencedage begynder med fælles foredrag for alle mellem kl. 8.15 og 10.30. Derefter deles konferencen op i fire parallelle spor:

Track A: Basic Science
Track B: Clinical Science
Track C: Prevention Science
Track D: Implementation Science

Foredragene/oplægene i de fire spor kører sideløbende i faste moduler:

kl. 11.00-12.30
kl. 13.00-14.00
kl. 14.30-16.00
kl. 16.30-18.00

Som deltagere i en sådan konference er det derfor nødvendigt hele tiden at prioritere, hvilket spor man vil deltage i i de enkelte forløb dagen igennem. Nogle gange bliver man ret hurtigt klar over, at man har valgt forkert. Så er det bare om at skynde sig over på det spor, man havde valgt som anden prioritet på det pågældende tidspunkt. Andre gange er det helt umuligt at vælge, så kan det klares ved, at man efterfølgende ser de foredrag, som man i første omgang er gået glip af. Langt de fleste foredrag og oplæg optages på video og lægges derefter på IAS' hjemmeside. Derfor er det fak-
tisk teknisk muligt at følge konferencen blot ved at sidde derhjemme i sofaen med sin pc'er på skødet. Hvorfor så bruge så mange resourcer og timer på at flyve i 16 timer til den anden side af jorden for at deltage i en konference, som man kan se på nettet? Det skal man, fordi der sker så meget andet på en sådan konference, som ikke lige fremgår af det officielle program. Spontane indfald og al den inspiration deltagerne giver hinanden.
Diskussioner og debatter i pauserne med gamle og nye venner. Nye internationale kontakter knyttes. Synspunkter og ideer deles. Alt sammen noget man ikke får med, hvis man vælger'sofamodellen'.

Hvad ku' bli' spændende på IAS?

Af Morten Eiersted, Redaktør VI&HIV

Set fra afstand (i København) er programoversigten for IAS overvældende. Heldigvis har Hiv-Danmark tre erfarne græsrødder med.
Programmet på søndag lægger hårdt ud med en række spændende oplæg. De nye behandlingsvejledninger fra WHO bliver afgørende for adgang til behandling for mange hiv-smittede. Traditionelt ligger en række ikke-vestlige lande sig tæt op ad WHOs anbefalinger, som er lidt mere tilbageholdende modsat lande som f.eks. USA og nu også Storbritanien. Det er især START-studiet, som kan ændre på disse anbefalinger. (Se også Peer Aagaards blogindlæg fra maj i år!)
Derudover er der en række interessante symposier om ny, kommende medicin, vacciner, co-infektion med leverbetændelse (HCV) samt diskussionen om WHOs 90/90/90-strategi for år 2020 (hvor 90% af alle hiv-smittede kender deres status, 90% heraf er i hiv-behandling, hvoraf 90% er velbehandlet) før end selve konferencen skydes igang senere på aftenen. Der er lagt op til mange interessante diskussioner.
Jeg følger også aidsmaps' nyheder fra konferencen; de står for den officielle dækning.

Velkommen til Vancouver

Af Bent Hansen, sekretariatschef

Vancouver er den 3. største by i Canada. Den er smuk og beliggende på kanten af den nordlige del af Stillehavet godt beskyttet mod vind og vejr af de omkringliggende øer. Der bor nu 2,5. mio mennesker i området. Tidligere var egnen beboet af den oprindelige befolkning: De nordamerikanske indianere, indtil englænderne opdagede, hvilke enorme muligheder der netop var her for tømmer- og træindustri. Byen er derfor opkaldt efter den britiske kaptajn - George Vancouver, der var den første europæer, der opdagede området.
International Aids Society (IAS) har valgt Vancouver som værtsby for sin 8. konference om 'Hiv - sygdomsudvikling, behandling og forebyggelse' (Hiv Pathogenesis, Treatment and Prevention). Denne konfencerække bliver afholdt hvert andet år i ulige år og fandt for 2 år siden sted i Kuala Lumpur i Malaysia. Jeg har besøgt Kuala Kumpur én gang siden konferencen dér og har desværre måttet konstatere, at alle de løfter, som Malaysias politikere og sundhedsmyndigheder gav under konferencerne i deres flotte taler, desværre endnu ikke er blevet indfriet. Hiv-forebyggelse og adgang til behandling blandt stofbrugere er ikke blevet forbedret som lovet, og et muslimsk land som Malaysia har stadig meget svært ved at erkende, at der findes mange muslimske bøsser, biseksuelle mænd og transpersoner også i Malaysia. Derfor burde der naturligvis være let adgang til åben, ærlig og direkte information om hiv til disse målgrupper. Alligevel er al informationsmateriale i Kuala Lumpurs bøssemiljø stadig fuldstændigt fraværende.
Denne gang afholdes konferencen altså i Vancouver, og alle konferencedeltagerne er ved at ankomme til byen for sammen med kolleger fra hele verden at forberede sig til konferencen, som officielt åbnes søndag aften med de sædvenlige skåltaler, som jeg nok skal skåne jer for at referere i detaljer med mindre, der allerede her bliver nævnt epogørende nyt.
Fra Hiv-Danmark deltager Helle Andersen, formand, Bent Hansen, sekretariatschef og formand for informationsudvalget Jens Wilhelmsborg. Vi glæder os til at holde jer orienteret om konferencens forløb og indhold.

Konferencen i Vancouver

Af Morten Eiersted, redaktør VI&HIV

Fra den 19.-22. juli 2015 er den canadiske by Vancouver vært for en international hiv-konference. 
Fra Hiv-Danmark deltager Jens Wilhelmsborg, Helle Andersen og Bent Hansen. Her på bloggen håber vi på at kunne bringe daglige opdateringer fra nogle af disse deltagere. Besøg også konferencens hjemmeside for at følge alle nyhedsopdateringer. I september udkommer den næste trykte VI&HIV, hvor vi også regner med at bringe en række artikler om konferencen.

PrEP, jagten på en kur og livstil

Af Jens Wilhelmsborg, formand for medicinsk udvalg
Det ligger i tiden at diskutere PrEP (forebyggende hiv-behandling af ikke smittede), forskning i en kur men også at have fokus på forskellige livsstilsaspekter for hiv-smittede, der påvirker deres helbred.

På den internationale hiv-konference CROI, som blev afholdt i Seattle i Washington State, USA, i slutningen af februar måned, blev der ivrigt diskuteret en række af tidens hotte emner.
Resultaterne fra Ipergay, som er et fransk canadisk studie om forebyggende hiv-behandling for ikke smittede mænd, der har sex med mænd, viste, at risikoen for at blive smittet faldt med 86% for dem, som modtog det virksomme stof. Ipergay blev påbegyndt i 2012, og resultaterne kunne derfor publiceres på CROI i 2015. Der er andre studier, som f.eks. PROUD, der har vist samme effekt.
På baggrund af de indsamlede data kunne man ikke finde belæg for, at deltagerne ændrede deres adfærd, mens de blev fulgt. Af de 400 personer, som deltog, måtte én forlade studiet på grund af bivirkninger.
Der var også ny medicin på programmet. Især var det interessant at høre Bristol Myers Squibb fremlagde data om en ny forbedret type modningshæmmer. Stoffet hedder BMS-955176. Det har vist at være tålt godt og virke godt på vira, som tidligere verisoner inden for denne type medicin ikke kunne holde nede.

Kuren
Medicin og nye måder at angribe vira på, var helt centralt i diskussionen om en kur. Eksemplerne med knoglemarvstransplantationerne, hvor man har kunnet transplantere CD4-celler uden CCR5 receptoerer (der er hovedindgangen for hiv ind i cellen), har åbnet et nyt vidensfeltet. Forekomsten af "defekte" CD4-celler i den almene befolkning meget lav, noget tyder på ned til 0,1%, hvilket er en udfordring, fordi man ofte skal man bruge donotation fra nær slægtning,
Der foregår forskellige typer forsøg med at erstatte immunceller med nye uden CCR5-porten. En af pionererne inden for dette felt er firmate Sangamo.
Andre grene inden for forskning er beskæftiget med forskellige former for at udmatte vira. F.eks. med at modne vira, som ligger i hvile i forskellige af kroppen reservoir, til at komme ud af deres skjul. Det er derfor, at man selv om virus er fuldt suppremeret vil opleve, at virus dukker op igen, hvis behandling ophører. Der foregår også forskning, som forsørger at bryde ind i disse reservoi, hvor virus ligger skjult, så det er i det hele taget meget spændende at følge disse diskussioner.

Livsstil
På CROI blev der også diskuteret forskellige livstilsaspekter. Der var diskussioner om hvorvidt behandlingen øger mængden af fedt i kroppen. Ældre typer af hiv-medicin (proteasehæmmere) har været forbundet fedtophobning og forskydning, men nyere og bedre medicin med mindre bivirkninger. Man ser dog stadigvæk, at hiv-infektion typisk medfører et vægttab inden behandling påbegyndes.
Det også interessant at følge resultater, som ser på nyresygdom og hiv-behandling. Det er et relativt lille område, fordi få udvikler nyrersygdomme, men i DAD-kohorten kan man se forskelle i forhold til forskellige typer medicin. Nyere formuleringer af nogle af hiv-medicinerne modvirker dog den øgede risiko.
Ligesom i den generelle befolkning har man set en gavnlig effekt af brugen af fedtsænkende behandling (f.eks. statiner) i forhold til hjertekarsygdom. Og ligesom den generelle er rygning stadigvæk blandt de største risikofaktorer for hiv-smittede i forhold til sygdom. På CROI blev der set nærmere på ryging og relaterede former for kræft.

PrEP

Af Jens Wilhelmsborg, formand Medicinsk Udvalg

Det er tid til at sige farvel fra Glasgow. Her på sidstedagen skal der formelt tages afsked, og traditionen tro skuer dagens oplæg ud i den nærmeste fremtid med ny medicin og interessante problemstillinger.

PrEP er en forkortelse for en tilgang i hiv-behandling, hvor man giver hiv-medicin til ikke-smittede for at hindre, at de bliver hiv-smittede. Det er vigtigt at skelne dette fra PEP, en strategi der handler at igangsætte behandling inden for 24/36 timer efter at man formodes at have udsat sig for en reel smitterisiko (Post Ekspositions Profylaksis). Er der nogle perspektiver i dette?

I England har man diskuteret perspektiverne i dette. Visse målgrupper kunne komme i betragtning

Det kunne målrettes de personer, som tidligere har fået PEP på grund af ubeskyttet sex i situationer, man forestiller sig, der driver smittespredningen (ubeskyttet sex med flere parter inden for kort tid). Her tænker man personer, hvor den gængse forebyggelse ikke synes at virke. Det kunne også bruges i forhold til ikke-smittede, som ikke altid beskytter sig. Endelig kan man også forestille sig brugen over for personer, som helt er holdt op eller har store besvær med sex, selv om der bruges kondom. I det sidste tilfælde handler det ikke om konkret smitterisiko, men for at hjælpe folk igang med en seksualitet, som er hæmmet og påvirker livskvalitet.

Alle de her forskellige grupper kommer mere eller mindre i kontakt med forskellige steder af sundhedsvæsenet. Når de dukker op med en kønssygdom, efter de har haft ubeskyttet sex og frygter at de har udsat for en smitterisko, i konsultationen med en terapeut om manglende sexlyst osv. 

Det er jo svært at sige, hvad man skal mene. Der er mange rationaler i spil.

Behandling af raske mennesker med medicin for noget, som de ikke fejler, hvor der er bivirkninger?Det er måske en mere klinisk måde at tænke på.

Siden juli 2012 har man i USA kunnet udskrive PrEP. Data viser, at det typisk er udskrevet til yngre kvinder og ældre mænd, hvilket forskyder diskussionen noget. I Europa og et land som Danmark er det f.eks. blandt mænd, der har sex med mænd . Så PrEP kan have været udskrevet til partnere til hiv-smittede. Det kunne være interessant at undersøge nærmere, om det f.eks. hænger sammen med planlagt graviditet eller lignende.
Vil hospitalsportene nu blive stormet ned af ikke-smittede, som vil kræve behandling, som vi kunne have givet til hiv-smittede. På europæisk plan har hiv-smittede svært ved at komme i behandling, behandlingstilbuddene er ikke altid koordinerede; i den sammenhæng virker Danmark som en lille ø med det høje antal i behandling, der i stor udstrækning er koordineret mellem specialer.  Diskussionen minder meget om den tidligere diskussion fra PEP-tiden. Ved de mere målrettede indsatser målrettet personer, med en risikoadfærd, skal der faktisk ikke behandles særlig for at hindre et nyt tilfælde af hiv. Hvis man så oveni kunne give det for en kort periode, hvor personen "loader sig" før, under og efter ubekyttet sex, så kan strategien måske afgrænses, og netop blive til en spydspids i forhold til eksisterende forebyggelse og fylde ud, når kondomstrategien kommer til kort.

Det er mange perspektiver, og diskussionen vil sikkert fortsætte med fornyet styrke, når patentet i 2017 udløber og der kan tilbydes billigere versioner af PrEP.

Øst møder vest

Af Morten Eiersted, redaktør VI&HIV

På konferencen i Glasgow, Skotland, er der en speciel stemning. Hvis jeg lidt floromspunden skulle prøve at beskrive det med en overskrift, handler det "om øst som møder vest", eller "hiv som møder hcv" (hepatitis C).

I løbet af denne uge er der blevet fremlagt en række studier, som har undersøgt adgangen til behandlingen. Man taler typisk om en behandlingskaskade (re: treatment cascade), hvor man ser på antallet af hiv-konstatering til antallet af velbehandlede hiv-smittede. I et land som Danmark mener man, at ca. 90% af alle hiv-smittede er testede (efterladende et mørketal på 10%), af de kendte tilfælde er ca. 90% er behandling, hvoraf igen 90% er velbehandlede. Man kunne slutte, at ca. 8 ud af 10 hiv-smittede således er velbehandlet. I Østeurope er situationen med omvendt tegn! Forebyggelses i Rusland er næsten ikke-eksisterende, og man anslår at blot 2 ud af 10 er i hiv-behandling. Når man så ser nærmere på den hiv-behandling, der tilbydes, så kan man se store forskelle.
3 ud af 4 hiv-smittede påbegyndes først behandling, når immunfunktionen er nået ned på 350, hvis de ikke udviser nogen form for symptomer. I vest gælder dette for 1 ud af 4, og vil i nogle lande handle om, at personen er testet sent i infektionsforløbet.
Brugen af restistens testning for at se, hvilken behandling der kan bruges sker i ca. 9 ud af 10 tilfælde i vest, men kun i 2 ud af 10 i øst. Efter behandlingssvigt testes i vest ca. i 9 ud af 10 tilfælde, i øst i 6 ud af 10 tilfælde. På en lang række parametre som livstil og anden sygdom er detr markant forskel på aktivitetsniveauet mellem øst og vest. Kamilla Grønborg Laut fra CHIP fremlagde dette billede i går, se resumeet her, på baggrund af et spørgeskema, som CHIP havde sendt til 97 klinikker rundt om i Europa. Omkring 80 svarede tilbage, hvoraf 12 ligger i Østeuropa! Det tegner et billede af store forskelle i kvaliteten i behandlingen. Østeuropa er en af de regioner i verden med den største nye tilgang af hiv-smittede, som hovedsaglig bliver drevet af stofbrug.
I den sammenhæng virker fokus på hepatitis C som en mere vestlig diskussion; man kunne måske sige, at hepatitis C-behandlingen må skulle bygges på et ordentligt fundament af hiv-behandling for at være virksom. Hvis hiv-behandlingen mangler, så er det svært at forestille sig nogen effektiv behandling for hepatitis C
Problemerne bliver kun være, når man ser på andre sygdomme som f.eks. Tuberkulose (TB). Her udmærker øst sig igen med en langt mere fragmenteret indretning af behandlingen, når behandling for TB ikke kan foregå på en hiv-klinik. Det gør hiv-behandlingen til en behandling for de få, dem uden behov for stofbrugsbehandling, dem uden anden tilstødende sygdom og livsstilsproblematikker, og kan forklare, hvorfor at man i udgangspunktet skal være meget modstandsdygtig for at kunne modtage og tåle behandling i det østlige af Europa.

At lytte til hvad patienterne siger

Af Morten Eiersted, redaktør VI&HIV

I Glasgow, Skotland, støder man på forskellige kolleger. I presselogen har jeg i dag mødet Robert Fieldhouse fra Baseline, som i mandags holdt et oplæg om patienternes perspektiver på behandling.

Hvordan ser du muligheden for at inddrage patienter mere i behandlingen?
- Mit oplæg på konferencen handlede om at inddrage nogle af de tanker, som hiv-smittede gør, og som har betydning for den måde, som behandlingen tilrettelægges på. Rundt om i sundhedssystemet oplever vi (i hvert fald i England), at der kommer flere patienter til, men at ressourcerne til personale ikke følger. Derfor lyttede jeg særligt til oplæggene om task-shifting (opgave-overdragelse), som handler om at involvere andre grupper af sundhedsprofessionelle.
- I England bruger vi meget sygeplejersker til at hjælpe med sociale problemstilllinger. De hjælper typisk med en masse praktisk i forhold boligstøtte og anden kommunikation med det offentlige. Her har hiv-miljøet igennem de senere år samarbejdet med at inddrage frivillige til at aflaste de stadig flere patienter, der kommer til, og som f.eks. har behov for at navigere rundt i det sociale system. Positively UK  har været involverer i at udvikle et ligemandsprogram (peer to peer), som et supplement til de forskellige afdelingers arbejde.

Er der kommet mere brug for hjælp, som ikke omhandler direkte hiv-behandling?
- Her til morgen hørte vi et oplæg fra ASTRA, som klart fortæller os, at patientsammensætningen har ændret sig gennem tiden. Man kan sige, at vi har den luksus nu, at de knap 100.000 hiv-smittede i dag består af en bredt sammensat gruppe af folk. Dvs. at der er mange perspektiver, og der findes en række organisationer, som det måske kan være svært at mønstre i lande med langt færre hiv-smittede.

Hvordan kan man samle op på hiv-smittedes behov, og hvordan spiller det ind i behandlingen?
- På denne konference, har jeg fremlagt data fra en "marketingsundersøgelse" blandt 80 hiv-smittede og 50 sundhedsprofessionelle. Der er en stor forskel mellem patienternes oplevelser og behov, der har betydning for evnen til at passe behandlingen, og så lægernes opfattelse af det. Det kunne tyde på, at lægerne ikke altid kan forstå, hvordan dag til dag spiller ind.
- Der sker mange tiltag med at informere patienterne, men problemet opstår jo i hverdagen langt væk fra den seneste kontrol og et stykke tid før den næste kontrol. De færreste hiv-smittede kan huske deres sidste tal, når de kommer til kontrol, og de får ikke talt om de problemer, som de har oplevet.

Oplever hiv-smittede blot at blive sendt videre, ud af døren for hurtigt?
- Det er jo en kompleks snak. På den ene side er vi jo glade for vores hiv-specialister, men vi vil jo også gerne behandles af hjertespecialisten, hvis vi får problemer med hjertet. Derfor kan det blive komplekst, når vi som kronikere får en tilstødende sygdom. Her spiller sundhedsvæsenets indretning måske mere ind end specialisterne.
- Jeg syntes godt om oplægget fra den australske læge, som vist var en praktiserende læge. Det virkede, som om hun arbejdede mere holistisk, og det kan måske ligefrem være en ulempe, at i de mere urbane områder (f.eks. London), at der er så høj grad af specialisering.
- Men for at komme lidt tilbage på sporet, så er det vigtigt at understrege, at det ikke er nok med øget information for at udbygge graden af patientinvolvering med færre kontrolbesøg. Der skal arbejdes på forskellige modeller, hvor flere typer af sundhedsprofessionelle inddrages.

Hvad skal der ske med denne undersøgelse?
- Det er vigtigt, at denne undersøgelse bruges til at udforme tanker om indretning af behandlingen. Undersøgelsens resultater bliver nu gennemtygget, om du vil, af et panel af hiv-smittede, som skal formulere tanker om behandlingsstart, behandlingsskift, evnen til at passe behandling m.m. for at fremme dagsordenen med at involvere patienten mere i behandlingen.

Sygdomsbyrde og selvmordsrisiko

Af Morten Eiersted, redaktør VI&HIV

Her til morgen i Glasgow har programmet handlet om de omkringliggende faktorer for hiv-smittedes sundhed.

Af litteraturen fremgår det, at hiv-smittede synes at have lavere koncentrationer af kræftantigen, f.eks. PSA, som bruges til at fastslå prostatakræft. I dag er retningslinjerne baseret på en koncentration over et vist niveau, sat til 4. 

Leah Shepherd fra University of College i London fremlagde resultaterne af en undersøgelse af blodprøver, hvor man har set på koncentrationer af frit PSA, total PSA, testosteron og et sukkerstof, der binder kønshormon. Datagrundlaget er hentet fra opsamlede blodprøver fra EuroSIDA kohorten, der omfatter knap 19.000 personer rundt om i Europa. Til dette studiet havde man udvalgt prøverne fra 21 mænd med prostatakræft og sammenlignet dem mod 40, som over en sammenlignelig periode ikke havde udviklet prostatakræft. - Resultaterne viste, at den frie mængde PSA allerede i op til fem år før kræftdiagnosen steg, ca. 15% hvert år Forskergruppen spekulerer derfor på, om stigningen kan bruges som en markør, når det gængse diagnosekriterie blandt hiv-smittede synes at være for højt et cut-off.

Betyder alder noget for sygdomsbyrden. I et engelsk studie, hvor man havde spurgt 3.258 personer med en 64% svarprocent  i perioden 2011-2012 om fysisk velbefindende, psykologiske faktorer m.v. fandt man ikke overraskende, at depression er meget mere udbredt i gruppen af hiv-smittede. Interessant nok syntes depression og ubehag ved fysiske symptomer at aftage med alderen. Denne gruppe var oftere mænd, der har sex med mænd med engelsk baggrund. I den efterfølgende diskussion blev spørgsmål om ressoucer, brug af og adgang til ressourcer til hiv-miljøet diskuteret. 

Dansk og udenlandsk forskningen inden for intravenøst stofbrug har spekuleret på fænomenet "healthy survivor", at dem som lever længe med kronisk sygdom og risikoadfærd har en særlig modstandsdygtighed. Undersøgelsen udviddes til at også at inkludere kontroller, så det bliver spændende at følge de videre udgivelser under ASTRA gruppen.

Psykisk skrøbelighed blev også diskuteret i forhold til brugen af Stocrin. For nylig blev der udgivet en artikel, som baserer sig på et sammendrag af en metaanlyse af fire studier. Artiklen foreslog, at risikoen for selvmordsforsøg var over 2 gang større ved brug af Stocrin. Det kunne tolkes som, at medicinen medfører uhensigtsmæssig mental påvirkning eller at medicinen netop er givet til en gruppe hiv-smittede, som før opstart udtrykker en høj grad af skrøbelighed.
På denne baggrund har forskerne gået ind og set på data fra DAD-studiet, som er en opgørelse af bivirkningsprofilen for omkring 16-17.000 hiv-smittede. Opgørelsen i DAD viste, at graden af selvmord eller psykisk lidelse var høj blandt gruppen af hiv-smittede, som ikke modtog hiv-behandling, havde et lavt CD4-tal (en immunfunktion under 100), var mænd med høj alder og hvor smitten formodes sket via stofbrug. Sammenhængen mellem Stocrin og selvmord og psykisk lidelse var faktisk lavere end brugen af anden medicin. Denne analyse blev gentaget ved at ændre parametrene fra faktisk selvmord (striks) til forsøg, mental lidelse m.v. (løs indikation), men det ændrede ikke på billedet. Oplægsholderen spekulerede på, om dette var et udtryk, at læger sammen med patienter er med til at vælge den behandling, som synes at virke bedst, således at den nuværende brug af Stocrin ikke er med til at øge graden af selvmordsforsøg blandt hiv-smittede.