Af Helle Andersen, formand
Så
nærmer IAS (International Aids Society) konferencen sig sin afslutning og jeg
vil gøre lidt status over nogle af mine indtryk.
Det
er kun den anden internationale konference, som jeg har deltaget i. Den første var
også arrangeret af IAS, det var i Wien i 2010. Hvert andet år er det en større
konference, hvor der er deltagelse fra hiv-miljøet i alle verdens lande med den
såkaldte Global Village og fokus på hiv-smittedes egne oplevede udfordringer og
aktivisme, mens f.eks. Vancouver konferencen er en decideret videnskabelig,
medicinsk konference med fokus på de kliniske aspekter.
Jeg vil helt sikkert anbefale andre hiv-aktivister at gå efter deltagelse på en af de større konferencer, for der er meget større mulighed for at danne netværk og mere relevant indhold for hiv-smittede. Her i Vancouver er rigtigt mange oplæg meget tekniske og beregnet på læger og specialister. Men jeg har også deltaget I flere spændende sessions, hvor jeg har fået ny viden.
Jeg vil helt sikkert anbefale andre hiv-aktivister at gå efter deltagelse på en af de større konferencer, for der er meget større mulighed for at danne netværk og mere relevant indhold for hiv-smittede. Her i Vancouver er rigtigt mange oplæg meget tekniske og beregnet på læger og specialister. Men jeg har også deltaget I flere spændende sessions, hvor jeg har fået ny viden.
De
overordnede målsætninger kan sammenfattes i følgende hovedtemaer:
Test
and Treat, hvor det helt nye er, at der nu med START-studiet er ført bevis for,
at det i høj grad kan betale sig at starte behandling straks efter en positiv
hiv-test. Derfor vil der 1 december 2015 blive lanceret nye retningslinjer, som
anbefaler dette i hele verden.
90/90/90
hvor 2030 målsætningen er, at 90% af alle hiv-smittede skal testes. I dag er formodes
det, at kun ca. halvdelen af de hiv-smittede på verdensplan er blevet testet,
og det er jo forudsætningen for at få hjælp og komme i behandling. Så skal det
sikres, at 90% faktisk kommer i behandling og det kræver, udover en masse
penge, medicin og sikkerhed for stabile leverancer jo også at verdenssamfundet
investerer i at udvikle sundhedssystemerne i lav- og mellemindkomstlandene.
Så skal 90% også opnå at være velbehandlede og der er kæmpestore udfordringer med at fastholde patienter og sikre, at de overholder behandlingen. Men det er det mål der arbejdes henimod. I Danmark har vi heller ikke endnu nået dette mål. Det blev fremlagt på konferencen, at Danmark kun har 59% hiv-smittede, som er velbehandlede. Schweiz ligger højest med 68% og f.eks. USA er helt nede på 30%.
Så skal 90% også opnå at være velbehandlede og der er kæmpestore udfordringer med at fastholde patienter og sikre, at de overholder behandlingen. Men det er det mål der arbejdes henimod. I Danmark har vi heller ikke endnu nået dette mål. Det blev fremlagt på konferencen, at Danmark kun har 59% hiv-smittede, som er velbehandlede. Schweiz ligger højest med 68% og f.eks. USA er helt nede på 30%.
Der
er også stor enighed i det internationale aidsmiljø om, at PrEP (forebyggende
hiv-medicin for hiv-negative) skal indføres i langt højere grad og i mange
flere lande fremover som forebyggelse for grupper, der er særligt udsatte for
at blive smittet med hiv. Her er det store spørgsmål stadig, hvem og hvordan
man skal betale for denne indsats.
Konferencen
har også særligt fokus på børn og unge. Hiv er i dag den næsthøjeste dødsårsag
blandt unge på verdensplan efter trafikulykker. Der lever I dag ca. 3,2 mio.
unge under 15 år med hiv. Her er der særligt fokus på de mange sårbare unge,
der lever under dårlige socio-økonomiske forhold og dermed er særligt udsatte.
I
det hele taget gør det et kæmpestort indtryk på disse konferencer, hvor store
forskelle der er på at leve med hiv i forskellige dele af verden. Mens vi i
Vesten, som har de bedste forhold, sandsynligvis kan opnå en forventet levetid,
der overstiger baggrundsbefolkningen. Nogle nævner helt op til 10 år, fordi vi
følges så tæt og symptomer på sygdomme derfor opdages meget tidligere ved vores
halvårlige kontroller. Så er det en helt anden virkelighed, der møder
hiv-smittede i resten af verden, som helt klart må forvente flere sygdomme og
en forøget dødelighed som hiv-smittede. På denne måde afspejler og understreger
hiv-epidemien de globale forskelle i livskvalitet og levealder.
Det
virker som en uoverskuelig opgave, men når man ser tilbage henover årene, der
er gået, er vi måske alligevel nået dertil, hvor vi for første gang har
mulighederne for at knække kurven for hiv-epidemiens udvikling. Som f.eks. Elton John udtrykker det
i et indslag her på konferencen: “There is a window of opportunity through
which we can clearly see the end of aids within my lifetime.”
Det er et skrøbeligt håb, men med fælles stærke målsætninger
og den nødvendige politiske vilje til handling er det muligt. En ting er
sikkert. Verden er fuld af mennesker, forskere og hiv-aktivister, der sammen kæmper
i samme retning. På denne konference har jeg fået mulighed for at møde nogle af
dem og blive inspireret til at fortsætte kampen for større lighed i sundhed og
en kommende aids-fri generation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar