Af Jens M. Wilhelmsborg, formand for Medicinsk Udvalg.
Med den sædvanlige skotske pomp og pragt blev konferencen i Glasgow skudt i gang.
En særlig stemning var der om det nyinstiftede foredrag til ære for Joep Lange og Jacqueline van Tongeren, som mistede livet, da det indonesiske fly blev skudt ned over Ukraine i sommers. En mangeårig ven og kollega Peter Reiss holdt en varm og gribende tale om Joeps og Jacqueline indsats nationalt og globalt for hiv-sagen, og opfordrede til, at arven (og ikke mindst indstillingen til hiv-arbejdet) blev ført videre. Med den anbefaling gav Peter Reiss ordet videre til næste oplægsholder.
Kevin Fenton gav i sit oplæg interessante kommentar på hiv og folkesundheden fra hans erfaring fra USA og Storbritannien. Der er mange ligheder og forskelle. Men alle nogle, som vi kan arbejde for at ændre.
Mest bemærkelsesværdigt har udviklingen været i USA, hvor man siden Obamas tiltrædelse har arbejdet med at reformere sundhedsvæsenet. De store investeringer er ny synlige, hvor langt flere som findes hiv-smittede kan overføres til og blive i behandling. I 2011 var mindre end hver femte hiv-smittede velbehandlet, i dag tyder opgørelser på, at knap 6 ud af 10 opnår fuld virussuppremering.
I Storbritannien stiger antallet af nykonstaterede blandt mænd, der har sex med mænd. Her har nye tiltag i folkesundheden sat fokus på seksuel sundhed og rettigheder for alle.
På begge sider af Atlanten tegner der dog sig et billede af en epidimi, der er koncentreret i forhold til storbyer og særlige udsatte grupper. Der er derfor ligheder i de sundhedspolitikker og deraffølgende tiltag, som er nødvendige.
Hiv-infektionen kaster stadig ny viden af sig. Selv om man i dag kan opnå fuld virussuppremering (at være velbehandlet), så producerer kropper stadig antistoffer. Denne tilstand stresser kroppen, og man spekulerer på, om det medfører en større skrøbelighed for sygdom blandt hiv-smittede. Forskning tyder på, at uskadeliggjort virus i kroppen kan være skyld i dette.
Det er 10. gang, at konferencen afvikles i Glasgow, og ved dette jubilæum blev der derfor skuet tilbage. Brian Gazard tog forsamlingen igennem de 30 år, der var gået fra han tilbage i 1979 mødte sin første patient. Han bemærkede, at vi faktisk ved rigtig meget om behandlingen og biologien men stadig meget lidt om virkeligheden, som folk lever i. Der er derfor mere end nogensinde brug for de skæve nye perspektiver, der måske ikke lever op til kliniske standarder, men som afføder diskussioner mellem professionelle. Der er brug mere end blot behandling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar